Jysk fodbold nu som E-magasin

DBU Jyllands fodboldmagasin, Jysk Fodbold, udkommer fremover udelukkende som et interaktivt e-magasin, som du kan downloade helt gratis fra din tablet eller smartphone lige her.

Med det nye interaktive magasin kan du nyde det flotte, dynamiske grafiske løft, se videoer, der giver merværdi til flere af klubhistorierne, du kan trykke faktabokse og ekstra informationer frem undervejs i artiklerne og du kan åbne direkte links til hjemmesider eller mailadresser. Alt sammen sikrer dig en bedre og større læseoplevelse. Se introduktion til e-magasinet her.

Indholdet vil som altid være målrettet jer mange frivillige i de jyske fodboldklubber – i den nyeste udgave har vi et stort og spændende tema om kvindefodbold, hvor vi blandt andet tester ti myter om netop kvindefodbold.