Jysk fodbold nu som E-magasin

DBU Jyllands fodboldmagasin, Jysk Fodbold, udkommer fremover udelukkende som et interaktivt e-magasin, som du kan downloade helt gratis fra din tablet eller smartphone lige her.

Med det nye interaktive magasin kan du nyde det flotte, dynamiske grafiske løft, se videoer, der giver merværdi til flere af klubhistorierne, du kan trykke faktabokse og ekstra informationer frem undervejs i artiklerne og du kan åbne direkte links til hjemmesider eller mailadresser. Alt sammen sikrer dig en bedre og større læseoplevelse. Se introduktion til e-magasinet her.

Indholdet vil som altid være målrettet jer mange frivillige i de jyske fodboldklubber – i den nyeste udgave har vi et stort og spændende tema om kvindefodbold, hvor vi blandt andet tester ti myter om netop kvindefodbold.

DBU Jyllands delegeretmøde

DBU jylland har afholdt delegeretmøde i weekenden. Der bliver en del ændringer i ungdomsrækkerne, men også i serie 6 er der vedtaget nye regler som skal afhjælpe de mange aflyste kampe.

Forslag 14 – Fleksibel spilleform i Serie 2 Kvinder og Serie 6 Herrer:
Status: Vedtaget enstemmigt
Konsekvenser: Fleksibel spilleform indføres i Serie 2 Kvinder og Serie 6 Herrer (et hold kan forlange, at der spilles 9:9 i stedet for 11:11).
Gældende fra august 2014.

Læs alle forslagene her: http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2014/Januar/Delegeretmoede_forslag.aspx

Spillerregistrering

Forud for forårssæsonen 2014 lancerer DBU og lokalunionerne en række digitale værktøjer, der skal lette arbejdsbyrden for trænere, holdledere, m.fl.

· KampKlar: Det drejer sig om kommunikationsværktøjet KampKlar, der kan bruges til al den praktiske kontakt mellem træner/holdleder og spillere/forældre om kampe, trøjevask, kørsel, osv.

· Livescore: Det bliver også muligt at kommentere live fra en breddekamp via Livescore, hvor man kan notere udskiftninger, målscorere og dele fotos.

· Elektroniske holdkort: De kendte papirholdkort erstattes af elektroniske holdkort, som kan udfyldes fra KlubOffice eller DBU’s fodbold app til smartphones.

· Elektroniske spillercertifikater: Ligeledes indføres elektroniske spillercertifikater for at lette processen klubberne imellem og sikre de korrekte data.

Alle spillere der bliver registeret i klubben bliver samtidig oprettet som brugere på dbu.dk for at kunne få fornøjelse af alle de nye muligheder. Veddum IF er tæt på at have gennemført registeringen for alle spillere, men hvis du er spiller i Veddum IF eller ASV, og endnu ikke er oprette som bruger hos DBU, så tag kontakt til jesper@veddumif.dk. Det kan jo være du er en af dem vi mangler kontaktoplysninger på.

Kom gratis til U/21-landskamp på Aalborg Stadion!

Den 11. oktober kl. 18.00 spiller det danske U/21-landshold mod Slovenien. Kampen er en del af kvalifikationen til Europamesterskabet i 2015, som spilles i Tjekkiet.

Aalborg Events inviterer i samarbejde med Adidas og Danske Bank alle til landskam-pen på Aalborg Stadion.

Der vil være fri adgang til syd- og nordtribunerne. Man skal derfor ikke have billet for at komme ind, så bare mød op!
Dørene er åbne fra kl. 16.30.

DK-Slovenien_A4_JRH

Nye regler i serie 5 & 6

DBU Jyllands delegeretmøde har netop været afholdt og der blev vedtaget et par forslag som har konsekvenser for VIF

Vejen til succes i pokal turneringen er blevet en smule lettere:

Forslag 5 – DBU Jyllands Pokalturnering for Herresenior:
Status: Vedtaget enstemmigt
Konsekvenser: Serie 4 hold kan ikke længere deltage i DBU Jyllands Pokalturnering, som fremover udelukkende er for Serie 5 og 6 på Herresenior-siden.
Gældende fra delegeretmødet 2013.

I praksis har det længe været muligt at flytte på kampe i sidste runde, men nu bliver det officielt:

Forslag 6 – Ændring af §11.11 Fast spilletidspunkt i sidste runde:
Status: Vedtaget enstemmigt
Konsekvenser: Den er ikke længere fast spilletidspunkt i sidste runde for Serie 5 og 6 Herrer samt for Serie 1 og 2 Kvinder.
Gældende fra delegeretmødet 2013.

DBU klar med iPhone App

DBU har nu lagt første version af deres længe ventede smartphone applikation til download i iTunes.

Der er kun få basale funktioner i applikation, men de virker til gengæld rigtig godt. DBU lover at applikationen vil bliver udvidet med flere funktioner i nær fremtid. Applikationen er som udgangspunkt gratis, men udviklingen financeres bl.a. af brugerbetaling på nogle af funktionerne, så hvis du syntes om applikationen så støt udviklingen ved at tegne et abonnement.

Læs mere her

Hent den her

App’en er under udvikling til Android og forventes klar ca 1. Juni.

Fighterpokal

17 april spiller Veddum pokalkamp  mod Sørup. I år er der lidt ekstra på spil.

I årets pokalkampe er der to miniature pokaler; dvs. kopier af den ægte DBU Pokal der skal uddeles.

Disse pokaler skal anvendes som fighterpokal ved pokalkampen, hvor hvert hold har mulighed for at kåre sin pokalfighter og belø nne ham med pokalen.

Holdet kan efter kampen vinde billetter til årets pokalfinale ved
at uploade et foto af holdet og pokalfighteren på DBU’s facebookside: facebook.dk/dbupokalen.

Program for træningskampe klar

Puljerne for forårets træningskampe i serie rækkerne er nu blevet offentliggjort.

Serie 5 spiller 5 kampe mod VØ 91, Astrup, Blenstrup, Ellidshøj og Visborg. Første kamp spilles 3. marts

Serie 6 spiller kun tre træningskampe, da der har været meget begrænset tilmelding til turneringen. Modstanderne bliver Gudumhold, Øster Hornum og Nr. Kongerslev. Første kamp spilles 24. marts.

Ekstra Bladet Cup

DBU Jylland har i dag offentliggjort lodtrækningen til 1. runde i Ekstra Bladet Cup. Lodtrækningen findes her. Veddum møder igen, igen Vive i første runde af pokalturneringen :-). Denne gang på hjemmebanen i Veddum.